Da Frida Kahlo døde, bad hendes mand Diego Rivera digteren Carlos Pellicer om at omdanne det Blå Hus til et museum, som Mexicos befolkning kunne besøge for at beundre kunstnerens værk. Pellicer udvalgte dem af Fridas malerier, som var i huset, sammen med tegninger, fotografier, bøger og keramik, og bevarede rummene, nøjagtigt som Frida og Diego havde arrangeret dem for at leve og arbejde i. Resten af genstandene, tøj, dokumenter, tegninger og breve samt over 6.000 fotografier, som Frida samlede i løbet af sit liv, blev gemt væk i badeværelser, der var omdannet til lagerrum. Denne bemærkelsesværdige samling forblev skjult i mere end et halvt århundrede. For nogle år siden blev lagerrum, garderober og kufferter, der beskyttede det, åbnet. Samlingen af fotografier er en skat, der afslører det berømte pars smag og interesser, ikke kun gennem billederne selv, men også gennem de bemærkninger, der er lavet på dem. Samlingen giver os mulighed for at spekulere om Fridas og Diegos præferencer, og gør det muligt at dokumentere deres familieoprindelse. Fotografi havde altid været en del af Fridas liv. Hendes far Guillermo Kahlo var en af Mexicos store fotografer i begyndelsen af det tyvende århundrede, hvis billeder af kolonial arkitektur og talrige selvportrætter er blevet bevaret. Fridas samling udgør en liste over store fotografer: Man Ray, Brassai, Martin Munkacsi, Pierre Verger, George Hurrel, Tina Modotti, Edward Weston, Manuel og Lola Álvarez Bravo, Gisele Freund og mange andre, inklusive Frida Kahlo selv. Det er sandsynligt, at mange af fotografierne i samlingen blev taget af hende, selvom vi kun kan være sikre på de få, hun besluttede at signere i 1929.

Dimensioner: 17,5 × 4 × 24 cm (Hårdt omslag)
Sprog: Engelsk
Side antal: 500