Anna Spinato Winery
Anna Spinato Winery ligger i Ponte de Piave, lidt nord for Venedig. Vinhuset blev grundlagt af Annas far, Pietro, i 1950’erne, og hun har trådt sine barnesko i markerne hvor hun hjalp faren med at lave vin, som de efterfølgende tog med til Venedig og solgte på byens vinbarer. I dag styrer Anna vinhuset sammen med sin søn Roberto, og de behøver ikke længere suse på bar for at afhænde vinen, for med en lang række medaljer og høje point i respekterede vinkonkurrencer, har de fået så stor succes på det internationale marked, at de kan eksportere stort set hele produktionen til lande som Danmark, Japan og Canada.
Anna Spinato dyrker områdets traditionelle druer, for eksempel glera, moscato og raboso, samt en række internationale sorter – men fokus er dog stadig på at lave prosecco i absolut topklasse.