Feudi di San Marzano
Feudi di San Marzano (grundlagt i 1962), en af de vigtigste vinproducenter i Salento-området, henter sine druer hos mange små producenter, man har langtidskontrakter med. Siden 2003 har man desuden haft et tæt samarbejde med det anerkendte vinfirma, Farnese Vini. Selve vingården ligger nær Taranto, og her råder man over det mest moderne udstyr, man i dag kan tænke sig til vinificering.
At lave vin på druer fra ca. 500 ha. kræver plads, når man samtidigt skal prøve at drage mest mulig nytte af variationerne i terroir’en (separat vinificering). Jordbunden i området består hovedsageligt af ‘Terra rossa’, en rødlig (jernholdig) jord med en blanding af sand, sten og kalk. Denne type jord er perfekt til druer som Primitivo, Negroamaro og Fiano.