Bodegas Barbadillo
8 produkter
1-3 dages leveringstid 🚛 💨
1-3 dages leveringstid 🚛 💨
Fri levering ved køb over 499,- 📦
Fri levering ved køb over 499,- 📦
8 produkter
Barbadillo er grundlagt i 1821 og er i dag en af verdens mest respekterede sherryproducenter, med et væld af forskellige vine, likører og brandies i alle aldre. Især er Barbadillo kendt for deres sprøde og salte manzanillas, og de er faktisk den største producent af denne type vin overhovedet. Den første manzanilla sendte de på markedet i 1827, og det var ikke bare den første gang navnet manzanilla blev brugt, men også første gang vinen blev solgt på flasker frem for små fade. Dette gamle brand, ”Pastora”, er for nyligt blevet genoplivet med en Manzanilla Pasada En Rama tappet i en flaske med den originale etikette.
I dag styrer 7. generation foretagendet, og de råder over mere end 500 hektarer vinmarker i Jerez Superior samt hele 17 ”lagringsfaciliteter” – man kunne kalde dem kældre, men de er jo ikke under jorden.
Mil Pesetas er en serie af sherrys opkaldt efter en af Barbadillos bygninger, Bodega de Las Mil Pesetas. Legenden fortæller, at ejeren engang satsede netop denne del af bodegaen i et kortspil. Heldigvis vandt han hånden og puljen på 1.000 pesetas, og bygningen blev opkaldt efter dette skæbnesvangre øjeblik! Her lagres nogle af firmaets bedste vine – fx står soleraen, som skaber den suveræne Palo Cortado ”Obispo Gaston” i denne bygning! Mil Pesetas tappes under det mindre brand Pedro Rodríguez e Hijos, og i serien findes sherry af typerne Fino, Manzanilla, Amontillado, Oloroso, Cream og Pedro Ximenez.
Tilmeld dig fordelsklubben
Vær den første til at modtage nyheder om tilbud, nye produkter og begivenheder.